Vi spilder kostbar tid på historieløs tågesnak i asyldebatten

Det er svært at vide, om man skal grine eller græde, når man følger debatten på asylområdet for tiden.

Den har ramt et niveau, hvor de saglige og nuancerede indlæg, der kunne gøre os klogere på hinandens synspunkter, bliver overdøvet af facebooklignende friskfyrsindlæg, der konstant holder mediemøllen beskæftiget med overfladiske pseudodebatter på asylområdet.

Når Alternativets Uffe Elbæk sammenligner de danske asylstramninger med 30´ernes Tyskland, og når Inger Støjbjerg insisterer på at reducere et forslag om, at lade asylansøgere forsørge sig selv, hvis de har muligheden for det, til et spørgsmål om smykker, skaber det en masse debat, men vi bliver i grunden ikke klogere i forhold til de reelle udfordringer, vi står over for. Det er i virkeligheden respektløst både overfor asyldebatten i sig selv, men også overfor de mennesker det handler om.

At sammenligne de danske asylstramninger med 30´ernes Tyskland er noget aldeles historieløst sludder, der skaber opmærksomhed om Uffe Elbæk, men fjerner opmærksomheden fra de mennesker der har akut brug for vores hjælp. At skævvride en fornuftig idé om selvforsørgelse til et spørgsmål om vielsesringe holder flere politikere beskæftiget som brandslukkere på CNN og i EU og stjæler samtidigt kostbar tid og fokus fra en langsigtet håndteringen af asylkrisen. I stedet for at debattere de løsninger der skal til for at standse krigen i Syrien og Islamisk Stats forfølgelse af religiøse minoriteter, har vi den forgangne uge brugt urimeligt meget tid på at tale om Danmarks omdømme i udlandet og på billedanalyser af karikaturtegninger. Kære Uffe og Inger i spilder kostbar tid i en dybt alvorlig asyldebat.

I Sverige vil man sende op til 80.000 asylansøgere tilbage hvor de kom fra, efter at de mennesker har betalt store summer til menneskesmuglere og risikeret deres liv på rejsen. På Europæisk plan er antallet langt større. Hvordan undgår vi, at flere skal gøre sig de samme dyre erfaringer til ingen verdens nytte?

Hvordan sikre vi, at vi her i landet hjælper flygtninge og ikke bruger al vores tid på at håndtere migranter?

Hvordan kan vi i samarbejde med det internationale samfund være med til at stoppe krigen i Syrien og Islamisk Stat?

Hvordan får vi styr på Europas ydre grænser igen?

Hvordan passer vi på vores land og vores værdier som åbenhed, tolerance og ligeværd mellem kønnene, når vi i kølvandet på asylproblematikken bliver udfordret af terrortrusler, overgreb og totalitære islamisme?

Når jeg hører toneangivende politikkere forklare, at det eneste redskab, man kan justere på inden for de gældende regler og konventioner, er familiesammenføringsreglerne, så synes jeg, at man burde se på de konventioner og regler, for jeg er ikke tilhænger af stramninger på det område. Jeg går heller ikke ind for, at vi skal træde ud af flygtningekonventionen, men jeg mener, at vi bør tale åbent om de dele af flygtningekonventionen, som ikke fungerer i praksis og forsøge at ændre dem og gøre konventionen mere tidssvarende, hvilket Det Konservative Folkeparti længe har augmenteret for.

Så længe der er krig og forfølgelse i Syrien, vil folk flygte derfra. Derfor trænger vi til at få sat fokus på at finde internationale løsninger, som kan skabe fred og tryghed i Syrien, så folk ikke ser sig nødsaget til at flygte til Europa, og så vi kan hjælpe de mange de mange mennesker, der hverken har råd til eller fysik til at flygte til Europa, men som i den nuværende situation sidder fast i overfyldte flygtningelejre blandt andet i Libanon.

Der er nok af vigtige emner at tage fat på i asyldebatten. Så skal vi ikke lade være med at spilde tiden på udenomssnak og billedanalyser, og i stedet tage hånd om de reelle udfordringer vi står over for!

Af René Nord Hansen, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Vestjyllands Storkreds