Handicapområdet trænger til et paradigmeskift
Den ene dag efter den anden kan man i medierne læse om mennesker med handicap, som ikke får den hjælp, de har brug for. Der er i den grad brug for at nytænke måden, vi forholder os til nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund på.
Der er for meget kassetænkning og for lidt menneske i den tilgang, vi har til handicapområdet nu. Kasser fungerer godt i forhold til økonomi, men de duer ikke i forhold til mennesker. Handicapområdet handler i høj grad om økonomi for de enkelte kommuner, derfor kommer kasserne, reglerne og paragrafferne ofte til at fylde rigtig meget på det område. Konsekvensen er desværre, at det ofte spænder ben for den logisk bedste løsning for det enkelte menneske.
I Tønder var Magnus, som lider af spastisk lammelse, 108 sekunder fra at få den hjælp, han havde brug for i hjemmet, i stedet blev han tilbudt en plads på en døgninstitution.
Reglerne siger, at hjælp i hjemmet kun kan bevilliges, hvis den handicappede har brug for minim um 20 timers hjælp om ugen. Man følger reglerne, men løsningen bliver elendig både for Magnus og for kommunens økonomi.
Et andet eksempel, jeg er stødt på, handler om nogle forældre, som gerne kørte deres svært syge barn til behandlinger rundt omkring i landet. Det gjorde de indtil hun blev 18 år, for så ophørte muligheden for at få kørselsgodtgørelse, i stedet kunne kommunen nu tilbyde en taxa. Dyrt for kommunen og skidt for familien.
Der er bunker af lignende sager om regler, paragraffer og kassetænkning, som spænder ben for fornuften i kommunerne. Derfor mener jeg, at det er på høje tid, vi får gennemført et paradigmeskift på handicapområdet, for det kræver et paradigmeskift at tænke ud af boksen og få mennesker i stedet for regler i centrum.
Så når nu vi alligevel er i gang med at reformere hele sundhedsområdet, så burde vi også reformere, nytænke og genkonstruere handicapområdet. Det trænger i den grad til en national helhedstænkning, som sikrer lige muligheder for alle, uanset hvor i landet de bor, og en omsorg, som tager udgangspunkt i de reelle udfordringer, mennesker med handicap måtte have.
Hvis vi sætter mere præcist ind med hjælp og støtte, hvor der er behov, sparer vi penge, men vigtigst af alt sparer vi de mest udsatte mennesker og familier for en masse unødvendigt bøvl.
Derfor vil jeg kæmpe for et paradigmeskift på handicapområdet!
Af René Nord Hansen, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Vestjyllands Storkreds