Sorgen skal ikke bekæmpes, men omfavnes af stærke fællesskaber
Tænk, hvis man kunne bekæmpe sorgen, udrydde den, fjerne den. Så ville vi slippe for alt det tungsind, sorgen fører med sig. Problemet er bare, at det kan man ikke, skriver folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.
Netop nu forhandles der på livet løs om næste års finanslov, og midt i forhandlingerne ramte vi i weekenden allehelgenssøndag, hvor sorgen og savnet over dem, vi har mistet, fik lov til at fylde lidt ekstra i medierne. Sorg er ellers ikke noget, vi normalt taler så meget om, for den er en svær størrelse, som vi for det meste ikke ved hvad vi skal stille op med.
I regeringens finanslovsudspil har man taget det drastiske skridt at sætte sig for at bekæmpe sorgen. Man vil, som man udtrykker det, understøtte kommunernes indsats med bekæmpelse af sorg blandt ældre borgere. Ja, tænk, hvis man kunne det, bekæmpe sorgen, udrydde den, fjerne den. Så ville vi slippe for alt det tungsind, sorgen fører med sig. Problemet er bare, at det kan man ikke. Sorgen er ikke noget, man kan fjerne. Den er et livsvilkår, en uundgåelig pris, man betaler, fordi man har elsket og mistet. Faktisk er det sorgens logik, at jo mere vi forsøger at skubbe den fra os, jo mere maser den sig på. Jo mere vi bekæmper den, desto hårdere slår den tilbage.
Man har i mange år forsøgt at tie sorgen ihjel med det resultat, at mange sørgende mennesker sad tilbage med en himmelråbende følelse af ensomhed.
I finanslovsudspillet har regeringen også sat sig for at bekæmpe ensomheden blandt ældre mennesker. Dét er jeg helt enig i. Vi kunne begynde med at anerkende sorgen – ikke som en uting, men som en smuk ode til den kærlighed, de ældre har oplevet i deres liv.
Sorgen skal ikke bekæmpes, men omfavnes af stærke fællesskaber, der kan rumme, at dage kan være både lette og tunge.
Nu sidder jeg endnu ikke med ved forhandlingsbordene på Christiansborg, men hvis jeg gjorde, ville jeg sætte fokus på at sikre hurtig hjælp og støtte til børn og unge, der mister et nærtstående familiemedlem.
Jeg ville afsøge alle de muligheder, der kunne findes, for at styrke de frivillige organisationer, som tilbyder sorggrupper og samtaleforløb for mennesker i sorg – indsatser, der styrker samtalen om døden og sorgen i skolen og i samfundet som helhed og finde flere midler til hospicepladser.
Efter forhandlingerne ville jeg gå hjem og melde mig som besøgsven i den lokale besøgstjeneste eller deltage i erindringsdans på plejehjemmet, for hvis vi virkelig skal gøre noget, der batter, for mennesker i sorg, så skal du og jeg træde til i hverdagen, ringe på, spørge ind og række ud til dem, vi møder. Det er der, vi bekæmper ensomheden og omfavner sorgen bedst.
Af René Nord Hansen, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Vestjyllands Storkreds